Paradentose

Symptomer:
Paradentose udvikler sig oftest uden, at du bemærker det, da denne sygdom sjældent giver symptomer før den knogle tænderne sidder fast i er nedbrudt i omfattende grad. Symptomer ved paradentose kan være, blødende og ømt tandkød, dårlig ånde, løse tænder, tænder der synes længere og ændret tandstilling.

Hvordan opstår paradentose
Paradentose er en betændelsestilstand, der har udviklet sig fra værende tandkødsbetændelse, hvor kun det yderste af tandkødet (det tandkød der danner overgangen mellem tandkød og tand) er betændt. Behandles tandkødsbetændelsen ikke  med optimeret hjemmetandpleje og tandrens hos din tandbehandler, kan betændelsen udvikle sig til paradentose. Paradentosen spreder sig ned omkring tandens rod og i den omkringliggende knogle, der holder på tanden.

De fleste paradentosesygdomme opstår ikke pludseligt, men udvikler sig over tid, hvilket er individuelt fra person til person. Det er derfor vigtigt, at din tandbehandler regelmæssigt laver en måling af dit tandkød for at forebygge paradentose i tide.

Hvad sker der, når du har paradentose

Billede 1: En tand ud under normale og sunde forhold

Sådan ser en tand ud under normale og sunde forhold
Billede 1: Dine tænder sidder fast i kæbeknoglen. Det er kun selve tandkronen på en tand der er synlig, mens tandens rod er gemt nede i kæbeknoglen og derfor ikke kan ses. Ude på kæbeknoglen ligger tandkødet. Ved tandkronen bukker tandkødet omkring og danner en naturlig tandkødslomme (poche), der under sunde forhold er 1-3 mm dyb.

Billede 2: En tand ud med paradentose

Sådan ser en tand ud med paradentose
Billede 2: Ved paradentose bliver den naturlige tandkødslomme mellem tandkronen og tandkød dybere end de 1-3 mm. Dette sker fordi bakterier og tandsten nede i tandkødslommen danner betændelse der nedbryder vævet og knoglen omkring tanden. Dette sammenholdt med at bakterier og tandsten nu kan trænge endnu dybere ned i tandkødslommerne, resulterer i dybere og dybere tandkødslommer og at tanden mister mere og mere fæste i knoglen og til sidst bliver løs.

Forhold der øger din risiko for at få paradentose

  • Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få paradentose
  • Nedsat immunforsvar mindsker modstandskraften overfor de bakterier du har i munden. Tager du eksempelvis bestemte typer medicin, eller er du stresset kan paradentosen forværres
  • Diabetikere får hyppigere paradentose især, hvis deres blodsukker svinger meget. Behandles paradentose ikke kan dette også forværre en diabetikers blodsukker

Hvad sker hvis paradentosen ikke behandles
Hvis paradentose ikke behandles vil sygdommen før eller siden forværres. Dette kan og vil med tiden, medføre tab af tænder og knogle som ikke kan gendannes.

Ny forskningsresultater viser en kraftig relation mellem paradentose og eksempelvis hjertekar-sygdomme, diabetes og risikoen ved en ubehandlet paradentose øger derfor risikoen for at disse sygdomme opstår!

Behandling af paradentose
Paradentosebehandling er tidskrævende og kræver omhyggeligt arbejde både under og efter behandlingen, men kan i de fleste tilfælde standses med den rette behandling.

Eksempel på en paradentosebehandling hos Lyngetand:

  • Der laves et skema med mål af dine tandkødslommer, med registrering af plak, blødning, betændelsesvæske (pus) etc.
  • Der tages røntgenbilleder af dit knogleniveau omkring alle dine tænder.
  • Der renses for plak og tandsten i og omkring de tandkødslommer, hvor der er tegn på betændelse. Behandlingen kan optimeres med laser. Efter rens i tandkødslommer, kan man opleve længere og følsomme tandhalse.

Perioden mellem behandlingerne vurderes meget individuelt. Har man paradentose er et typisk behandlingsinterval tre måneder, da sygdommen skal holdes under kontrol.

I perioden mellem dine behandlinger og fremover er daglig renholdelse meget afgørende for at opnå en optimal effekt af behandlingen. Det er nemlig nu at tandkødet uden tilstedeværelsen af plak og belægninger skal begynde at hele og langsomt skabe fæste omkring dine tænder, så tandkødslommerne kan blive mindre og paradentosetilstanden standses. Har man dog først fået paradentose, vil man altid være disponibel for at få det igen.

Andre faktorer influerer på dit behandlingsresultat. Eksempelvis dit immunforsvar, hvis du oplever stress, hvis du tager medicin, hvis du er ryger, hvis du har manglende fysiske færdigheder etc.

Det er meget individuelt hvordan man responderer på paradentosebehandlingen, men ved at du indgår et samarbejde med din tandbehandler og spørger hende eller ham til råds kan I sammen skabe rammerne for den bedste behandling for dig.