Hvem er vi

LyngeTand er en fremtidsrettet klinik med moderne teknologi. Vores personale er veluddannet og motiveret. Behandlinger hos os er baseret på de mest moderne behandlingsmetoder og konstant kvalitetssikring. Vi ønsker at give dig en god og personlig service. Og vi leverer behandlinger af høj kvalitet til en fair pris.

Det er vigtigt for os, at du får en god oplevelse, når du er hos os. Derfor er den gode oplevelse omdrejningspunktet i vores værdier

                           

                                 TID * KVALITET * TILLID * INTERESSE * FAIR PRIS * OMSORG

Tid
Vi giver os tid til at lytte til dig, så vi kan sætte os ind i din situation og eventuelle bekymringer. Er der særlige behov i tilknytning til behandling, sætter vi tid af til det. Det gør vi for at sikre, at du får den bedst mulige behandling

Kvalitet
Vi leverer høj kvalitet i vores tandbehandlinger. For at kunne give dig en behandling af høj kvalitet er viden og teknologi centralt for os. Det betyder, at vi har særlig fokus på efteruddannelse. Og når ny teknologi er til fordel for patienter og miljøet, er vi med på forreste række.

Hvis du ønsker det, tilbyder vi dig en plan for dine tænder – en plan for hvad der bør ske her og nu, og en plan for hvilke muligheder der er i fremtiden. Det gør vi, for at sikre at dine tænder lever op til den kvalitet, som du ønsker og forventer.

Vi udfører også kosmetiske behandlinger. Her er det perfekte finish, præcision og holdbarhed fundamentet for flotte tænder

Tillid
At gå til tandlægen er en tillidssag hvilket vi er meget opmærksomme på. Det er vigtigt at vide at man er i gode hænder når man lægger sine tænder i hænderne på et andet menneske. Hos os er dine behov i centrum.

 

Interesse
Vi har stor  interesse i at forbedre og bevare dine tænders sundhed. Vi mener at den bedste måde at gøre dette på, er ved at samarbejde. Vi tager gerne fotos af dine tænder for at illustrere, idet vi ønsker at højne din forståelse for dine tænder og også fortælle dig om forebyggende behandlinger og hjemmetandpleje.

Vi er på klinikken for at hjælpe vores patienter og give alle en god oplevelse og vi giver altid en faglig og ærlig vurdering af dine tænder.

Fair Pris
Sygesikringens priser ligger fast for alle tandlæger i Danmark. Resten af  ydelserne bestemmes individuelt af de enkelte klinikker. Vores priser hos Lyngetand, bestemmes ud fra især kvalitet og materialevalg. Vi går meget op i at videreuddanne os, så vi kan behandle dig med de nyeste behandlingsmetoder og materialer. Dette sikrer kvalitet, holdbarhed og et mere behageligt behandlingsforløb for dig.

Vi tilbyder tandkroner til tre forskellige priser. Prisen afhænger af materialevalg og kosmetiske ønsker. Det gør vi for at sikre den bedst mulige behandling, til en fair pris. Vi syntes det er fair, at du selv kan bestemme pris efter dine behov. Se mere om vores priser her.

 

Omsorg
Hos Lyngetand tager vi ansvar for hinanden og vores patienter. Vi har fokus på at hjælpe dig og har du særlige behov hjælper vi dig med dine individuelle problemstillinger.

Lider du af tandlægeskræk sætter vi os grundigt ind i din situation og tilpasser behandlingen efter dette. Første besøg foregår uden behandling, så du kan slappe af, og vi kan lære hinanden at kende.

Vi anvender smertefri bedøvelse for at sikre, at du ikke har ondt under behandlingerne. Smertefri bedøvelse udføres via moderne teknologi, som er computerstyret.  Se mere om smertefri bedøvelse her.

Klinikken har et handicap-venligt toilet.